14 dage på Bora Bora med alt betalt

28. oktober Ingen kommentarer

Bora Bora er i fuld gang med at udvide sine internationale aktiviteter. Blandt andet deltager vi i det europæiske netværksprojekt DNA – Development of New Art. Den første danske aktivitet i netværket bliver afholdelsen af en artists in residency – et to ugers ophold her på matriklen for en gruppe scenekunstnere, som de kan bruge til at udvikle et projekt efter eget valg. Vi har modtaget 24 meget kompetente ansøgninger og ser frem til et residency-forløb med interessante scenekunstneriske resultater.

Alle DNA-landene har masser af spændende tilbud til professionelle scenekunstnere, og vi opdaterer vores side løbende under Call for artists på projektsiden DNA.

Ophold med alt betalt
9.-22. januar får Bora Bora besøg af en gruppe scenekunstnere som første danske del af de tilbud, som DNA-netværket arrangerer over de næste to år. Det var deadline for ansøgning til vores residency 4. november 2011, og her på siden kan man læse mere om vilkårene for ansøgning: Residency, DK, Bora Bora Jan 2012 og finde ansøgningsskemaet: Application form, call jan. 2012.

Ny europæisk scenekunst på tur
DNA-netværket består af teatre/produktionshuse/kunstnerforeninger i otte europæiske lande: Tjekkiet, Ungarn, Slovenien, Tyskland, Polen, Slovakiet, Litauen og Bora Bora i Danmark. Netværket vil skabe større udveksling af kunstnere, kunstneriske værker, interkulturelle kompetencer og ikke mindst danne grobund for nye kunstneriske samarbejder og netværk. Konkret udveksler vi en lang række kunstnere mellem landene til festivaler, workshops og residencies – i alt over 25 arrangementer.

Læs mere om projektet under DNA eller på projektets egen hjemmeside. Du kan også finde DNA på facebook.

Foto: Ctibor Bachraty

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *