Praktisk info

Sådan finder du Entré Scenen?

Du finder Entré Scenen i en nedlagt fabriksbygning i en baggård i Grønnegade 93D.

Til fods

Teateret ligger i gåafstand fra både Banegården og Strøget

Med bus

Buslinjerne 4 og 24 går lige til døren. Stå af ved stoppestedet ”Grønnegade”.

Buslinjerne 5, 26 og 55 har stoppesteder i fem minutters afstand. Stå af ved stoppestedet ”Lollandsgade”.

Du kan planlægge din tur til Entré Scenen på rejseplanen.dk

I bil

Der er begrænsede muligheder for parkering i området omkring Entré Scenen, især om aftenen. Derfor anbefaler vi, at man kommer i god tid, hvis man er kørende. Se kort over P-pladser i centrum her.

 

Vis stort kort


 

Foyer, cafe og ankomst

Entré Scenen har små, men hyggelige, faciliteter. Når du ankommer til teateret kommer du ind i baggården, hvor du kan tage en hyggesnak på vores overdækkede terrasse. I den lille foyer kan du afhente eventuelle reserverede billetter eller få lidt at drikke.


 

Åbningstider

Dørene til foyeren åbnes en halv time inden forestillingernes start, som normalt er kl. 20.00 på hverdage og kl. 17.00 på lørdage. Husk dog at kontrollere spilletidspunktet her på siden, da spilletider kan variere. Varighed af forestillingerne og om der er pause oplyses under den enkelte forestilling i ugen op til premieren. Publikum lukkes ind i salen fem minutter før forestillingen begynder. Kom i god tid, da dørene lukkes præcist.


 

Kontortider

Entré Scenens kontor og telefon er åben for henvendelser i hverdage mellem kl. 10 og 16.

Entré Scenen
Grønnegade 93D
8000 Århus C

Tlf.: 86 19 00 79

E-mail: entre@entrescenen.dk


 

Garderobe og toiletforhold

Entré Scenen kan desværre ikke tilbyde garderobefaciliteter.

Der er to unisex-toiletter til rådighed i foyeren.


 

Forhold for kørestolsbrugere

Generelt er det muligt at besøge Entré Scenen for kørestolsbrugere. Der forefindes en rampe op til Entré Scenens indgang. Forholdene indenfor er desværre dog ikke optimale for kørestolsbrugere, da der er et lavt trappetrin ind til teatersalen og foyeren lider under pladsmangel. Det er dog muligt at få lagt en kørestolsrampe på indendørs. Handicaptoilet forefindes ikke.

Kontakt Entré Scenens administration for at høre mere på telefon 86 19 00 79.


 

Brug af teknisk udstyr

Vi beder publikum om at slukke og ikke benytte mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr under forestillingen Det er ikke tilladt at fotografere eller optage lyd under forestillingerne.